top of page

Uddannelse og erfaring

100 Timers Yogalæreruddannelse hos Simon Krohn

Undervisningsteknik, yogateknik, yogafilosofi, anatomi.

100 Timers Yin uddannelse hos Cathrine Yoga ACADEMY

Yin yogaens grundstillinger, sekvensering, tematisering, kinesisk medicin, indisk filosofi, fysiologi og anatomi, yogafilosofi, mindfulness meditation.

200-timers yogalæreruddannelse hos NOR: nordic health house

Yogastilarter (hatha, vinyasa, yin, restorativ, lyd og chakra), sekvensering og formidling, yogaterapi, anatomi, filosofi og opbygning af selvpraksis.

2-dages Yin Yogakursus hos Cathrine Yoga ACADEMY

Yin yogaens principper, grundstillinger samt kinesisk medicin i forbindelse med sekvensering af yin yogaklasser.

Fast yogalærer hos NOR: Nordic Health House

Jeg underviser fast hos NOR: Nordic Health House. Du kan se mit ugentlige skema her.

Lidt om mig og min tilgang til yoga

Mit navn er Katrine Suhr, jeg er 32 år og uddannet journalist og yogalærer.

 

Jeg startede med at dyrke yoga, fordi jeg døjede med en gammel rygskade. Forinden havde jeg været elitedanser – så yoga var en helt ny og meget anderledes verden for mig. Men langsomt krøb både filosofien og praksissen ind under huden på mig. Det blev en del af min hverdag. Og i dag er min rygskade forstummet, og jeg nyder at tage tid til mig selv på min yogamåtte.

 

Jeg har de seneste par år arbejdet i spændingsfeltet mellem politik og medier. Men i efteråret 2020 tog jeg en vigtig beslutning. Jeg lyttede til mig selv. Satte mig selv først. Jeg sagde mit job op og valgte at forfølge min drøm om at arbejde som yogalærer.

 

Jeg har over 9 års erfaring med yoga samt mange tusinde timers praksis og selvstudie. Jeg er certificeret yogalærer i både hatha- og vinyasa yoga fra Simon Krohn og yin yoga og mindfulness meditation fra Cathrine Koefoed.

 

Min yogaundervisning bygger på den funktionelle tilgang til kroppen, og jeg lægger derfor vægt på, at stillingerne skal tilpasses dig og din krop - ikke omvendt! Min undervisning skal ses som en invitation til at mærke efter og gå på opdagelse i egen krop. I min undervisning vil du opleve elementer fra både den blide og forløsende yin og den styrkende og dynamiske yang – for verden består af begge dele, og det samme gør vi – og det skal der være plads til!

​

For mig handler yoga om at give slip - give slip på alle de mange tanker, forestillinger og forventninger vi har til os selv – og bare være som vi er. For vi er alle gode nok, PRÆCIS som vi er!

© 2020-2023  Katrine Suhr - Yogalærer og Skribent

bottom of page